Officielt: Nicklas Pedersen stopper

0

Officielt: Nicklas Pedersen stopperDen danske angriber, Nicklas Pedersen, har i en alder af 31 år været tvunget til at lægge fodboldstøvlerne på hylden.

Den tidligere landsholdsangriber, Nicklas Pedersen, har spillet sin sidste kamp på højeste niveau.

På grund af en alvorlig knæskade har han været nødt til at indstille karrieren i en alder af 31 år.

Pedersens klub FC Emmen bekræfter beslutningen på sin hjemmeside, hvor det oplyses, at det var efter lægernes anbefaling, at danskeren traf beslutningen. Han pådrog sig knæskaden i februar måned.

Pedersen nåede derfor kun 12 kampe med fire mål til følge for klubben, der sikrede sig overlevelse i Æresdivisionen i weekenden.

Nicklas Pedersen startede karrieren i Herfølge, hvorefter han skiftede til FC Nordsjælland i 2007. Herfra startede han udlandskarriere, der begyndte i hollandske FC Groningen og derefter de belgiske klubber Mechelen, Gent og Oostende, inden han skiftede til FC Emmen sidste sommer.

Derudover opnåede han også 13 A-landskampe for Danmark med debut tilbage i 2010 i en venskabskamp mod Tyskland. Han scorede også et enkelt mål for landsholdet. Det blev sat ind imod Georgien tilbage i 2013.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE