Ikke mange timer efter at have præsenteret sommerens dyreste indkøb, siger Zenit St. Petersborg goddag til en ny profil fra den portugisiske liga, Axel Witsel.
Zenit St. Petersborg har for nyligt præsenteret et højst opsigtsvækkende køb i Hulk, men de var langt fra færdige med at hente profiler.
Nu er Axel Witsel også en ny mand i klubben. Han er skiftet på en fireårig kontrakt.
Den 23-årige midtbanespiller kom, ligesom Hulk, fra den portugisiske liga. Dog var det Benfica, som før i dag ejede den talentfulde belgier, der allerede som 17-årig fik debut på Standard Liege’ hold i hjemlandet.
Belgieren har i en alder af 23 år nået 30 landskampe for Belgien, hvor det er blevet til fem scoringer.