
Foto: Shutterstock
Efter blot en kamp i den nye Superliga-sæson har Odense Boldklub valgt at fyre den 58-årige tyske cheftræner, Alexander Zorniger, som opsiges med øjeblikkelig virkning.
Han nåede blot en enkelt kamp ved roret for OB i den nye sæson af den danske Superliga.
Den 58-årige tysker, Alexander Zorniger, er torsdag formiddag blevet fyret som cheftræner i Odense Boldklub.
Det skriver OB selv på sin hjemmeside i en pressemeddelelse, hvor sportsdirektør Troels Bech udtaler følgende:
“Målsætningen var på kort sigt at sikre, at OB igen var at finde i 3F Superliga efter seneste sæson og at spillertruppen fik frisk inspiration. Både det og accelerationen lykkedes, men vi ser nu et behov for at foretage ændringer for at nå til næste fase”.
Den tyske cheftræner, der i dansk regi også har en fortid i Brøndby IF, nåede sammenlagt 38 kampe i spidsen for Odense Boldklub.
Som afløsning for Zorniger har flere medier – heriblandt især Tipsbladet – meldt Thomas Thomasberg som ny cheftræner i Ådalen.