Officielt: OB køber Spelmann

0

OBSå er det officielt: 26-årige Martin Spelmann tager til OB, hvor han er blevet udstyret med en treårig kontrakt frem til juni 2016.

I noget tid har AC Horsens-profilen, Martin Spelmann, været rygtet til Superligaklubben, OB, og nu er det endeligt bekræftet.

Den fynske klub meddeler nemlig på deres hjemmeside, at man har kapret den 26-årige midtbaneslider til Fyns hovedstad.

”Vi er meget glade for at kunne præsentere Martin Spelmann i OB. Han er en rigtig kriger – en vindertype, som ethvert hold har brug for,” udtaler OB’s sportsdirektør, Jesper Hansen, på klubbens hjemmeside, og fortsætter om Spelmann:

”Han er en yderst dynamisk midtbanespiller, og jeg er overbevist om, at OB’s fans hurtigt vil tage Martin Spelmann til sig, når de ser ham på banen i Odense,” tilføjer Jesper Hansen.

26-årige Martin Spelmann har udover sin sidste klub, AC Horsens, tidligere repræsenteret Brøndby og Rosenhøj. Han nåede over 100 kampe i løbet af sine fem år hos AC Horsens.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE