Officielt: OB ophæver med N’Koum

0

OBOB og Cedric N’Koum er i dag blevet enige om, at ophæve samarbejdet. Dermed kan offensivspilleren frit vælge ny arbejdsgiver.

OB har i dag taget afsked med den camerounske offensivspiller, Cedric N’Koum.

Dermed kan den 24-årige spiller frit lede efter en ny arbejdsgiver.

“Vi har gjort rigtig meget for, at Cedric kunne komme til en anden klub, og nu er vi nået til enighed om, at det bedste er, at vi ophæver kontrakten, så Cedric og hans agent kan arbejde videre på egen hånd,” siger sportsdirektør i OB, Jesper Hansen, til OB’s hjemmeside og fortsætter:

“Som tingene er gået for Cedric her i OB, så er det den bedste løsning, og for en ung spiller, der stadig har et talent og et udviklingspotentiale, så er der ingen fornuft i at fortsætte et sted, hvor man er helt udenfor truppen. Cedric fik vist eksempler på sin fine teknik, og jeg håber, at han vil få succes i en anden klub.”

N’Koum nåede at spille 28 kampe, hvor han scorede to mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE