Officielt: OB sælger talentfuld keeper til Wolves

0

Officielt: OB sælger talentfuld keeper til WolvesOB har fredag solgt den 17-årige målmand, Andreas Søndergaard, til den engelske klub Wolverhampton. Han skifter øjeblikkeligt.

OB er blevet en målmand fattigere i klubben, eftersom man har solgt den blot 17-årige keeper, Andreas Søndergaard, til Wolverhampton i England.

Søndergaard skifter til klubben med øjeblikkelig virkning, hvor han i første omgang er tiltænkt en plads på klubbens U23-hold.

“Vi har i de seneste par år skruet på knapperne for at optimere ungdomsarbejdet på vores akademi. Det er tydeligt at se på kvaliteten af vores spillere. Vi har mange dygtige og interessante spillere i OB, og vi er glade for, at nogle af vores unge talenter også er interessante for udenlandske klubber. Vi har lige nu mange talentfulde målmænd, og Andreas er en af dem. Han har haft et stort ønske om at komme til udlandet, og det er glædeligt, at vi har fundet en løsning så Andreas ønske kan opfyldes, samtidig med at vi som klub er blevet kompenseret for det arbejde, vi har lavet på akademiet,” siger OB’s sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

“Andreas er en rigtig dygtig målmand, det er der ikke den mindste tvivl om. Det har man kunnet se i vores kampe i U17-Ligaen, man har kunnet se det, når han har træner med vores Alka Superligahold, man har kunnet se det i de 13 U-landskampe, han har spillet – og man har kunnet se det, når han tidligere har været til prøvetræning i både England og Italien. Han har et unikt spil med fødderne, ligesom han har en god størrelse og statur, der giver ham forudsætninger for at komme godt ud i feltet og skabe sig en god karriere,” tilføjer Tonny Hermansen fra OB’s akademi.

Den danske keeper har desuden optrådt på diverse, danske ungdomslandshold tidligere.

Den seneste U17-spiller, som forlod OB til fordel for en udenlandsk kontrakt var Christian Eriksen, da han skiftede til Ajax Amsterdam tilbage i 2008.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE