Officielt: OB’er skal spille i Kasakhstan

0

OBOB’s Kasper Larsen har lavet et noget unormalt skifte: Han skal nemlig i det næste års tid tørne ud for Kasaksthan-klubben, Astana.

22-årige Kasper Larsen har spillet i OB, siden han var 13 år gammel, men nu drager forsvarsspilleren ud på et eventyr af de større.

Han har nemlig takket ja til et lejeophold i Kasakhstansk fodbold, hvor han i hele 2015 skal tørne ud for mestrene fra Astana.

”I starten virkede det meget fjernt for mig at overveje Kasakhstan, for jeg kendte ikke rigtig noget til landet i fodboldsammenhæng og tænkte nok mest på cykling, når jeg hørte om Astana. Men det er et hold, der er regerende mestre, og som skal spille Champions League-kval og Europa League i den kommende sæson,” fortæller Kasper Larsen ifølge bold.dk og fortsætter:

”Jeg har været med ved træningen i dag, og det er fodbold i et meget højt tempo, så det er positivt. Jeg er eventyrlysten, og sammen med det sportslige og et godt tilbud, har det været en spændende mulighed at sige ja til, selvom det også er specielt at skifte fra OB for resten af 2015.”

Kasper Larsen har spillet 74 kampe for OB.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE