Officielt: Papu Gomez er færdig i Sevilla

0
Officielt: Papu Gomez er færdig i Sevilla

Foto: Shutterstock

Sevilla og 35-årige Papu Gomez har valgt at ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Det skriver La Liga-klubben på sin hjemmeside fredag.

Papu Gomez havde egentlig kontrakt med Sevilla frem til næste sommer, men han forlader klubben allerede nu.

Spanierne meddeler således på sin hjemmeside på deadline day, at man har valgt at ophæve kontrakten med 35-årige Gomez.

Det sker efter gensidig aftale, og det står dermed den argentinske offensivspiller frit for at afgøre, hvor han nu vil spille.

Papu Gomez var en del af det Sevilla-mandskab, der vandt Europa League i sidste sæson, selvom han dog ikke kom på banen i finalen.

På samme måde kunne han fejre Argentinas VM-triumf, hvor det dog heller ikke blev til alverden spilletid.

Papu Gomez nåede samlet set 90 kampe for den spanske storklub, hvor han kvitterede med ti fuldtræffere og seks oplæg til mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE