
Foto: Guingamp
Brøndbys tidligere midtbanespiller, Lebogang Phiri, er blevet præsenteret i den franske klub Guingamp.
Lebogang Phiri og Brøndby måtte skilles, efter at parterne ikke kunne blive enige om en kontraktforlængelse.
Phiri har nu fundet sin nye klub, og der er tale om Ligue 1-klubben Guingamp.
Den 22-årige midtbanespiller har skrevet under på en fireårig kontrakt med den franske klub.
Lebogang Phiri nåede at spille i Brøndby igennem fire og et halvt år. Han blev også redningsmand, da han i foråret 2013 scorede det afgørende mål i 1-0-sejren over AC Horsens. Hvis BIF havde tabt det opgør, var de rykket ud af den bedste række.
Guingamp endte i den netop afsluttede sæson på en tiendeplads i Ligue 1.