Officielt: Pierre Bengtsson tilbage i FCK

0

Officielt: Pierre Bengtsson tilbage i FCKFC København har onsdag annonceret, at den 29-årige venstreback, Pierre Bengtsson, vender tilbage til klubben på en femårig kontrakt.

FC København har forstærket sig flittigt, selvom transfervinduet endnu ikke er åbnet.

Denne onsdag er ingen undtagelse, eftersom løverne har sikret sig den tidligere back-profil Pierre Bengtsson.

Den 29-årige back er blevet købt i tyske Mainz, og han har skrevet under på en femårig kontrakt.

“Jeg har haft nogle gode snakke med Ståle, og det føles helt rigtigt for mig at vende hjem til FCK. Jeg har fulgt med i klubbens udvikling, siden jeg rejste ud, og det er imponerende, hvordan den udvikling har været,” fortæller Pierre Bengtsson til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Det glæder jeg mig meget til at blive en del af. Jeg er utroligt glad for, at det er faldet på plads, og jeg kan ikke forestille mig et bedre skifte for mig end at komme hjem til FCK. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang og spille i Telia Parken igen.”

Den svenske venstreback har tidligere spillet 155 kampe i FCK-trøjen. Han får trøje nummer 3.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE