
Foto: Shutterstock
Premier League-klubben Bournemouth har valgt at fyre manager Gary O’Neil, efter holdet endte på en 15. plads. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.
Tilbage i november måned blev Gary O’Neil ansat som permanent Bournemouth-manager, efter han havde været ved roret på midlertidig basis.
Den 40-årige englænder formåede at redde Bournemouth fra nedrykning til The Championship, da han sikrede holdet en 15. plads.
Mandag meddeler klubben så på sin hjemmeside, at Gary O’Neil blevet blevet fyret, og ifølge formand Bill Foley har det været en svær beslutning.
“Garys præstation i sidste sæson er én, jeg altid vil være taknemmelig for,” siger Foley ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Det har været en svær beslutning, men den er taget med stor omtanke for at positionere os bedst muligt frem mod den kommende sæson,” lyder det fra Bournemouth-formanden.
Premier League-klubben oplyser ikke, hvem der skal erstatte Gary O’Neil.