Officielt: Pogrebnyak endelig på plads i Reading

0

Officielt: Pogrebnyak endelig på plads i ReadingRusseren Pavel Pogrebnyak har fået arbejdstilladelse og skriver derfor under på en kontrakt med oprykkerklubben Reading. Angriberen får fire år i klubben.

Den 28-årige russiske landsholdsangriber har som ventet fået engelsk arbejdstilladelse og skifter til oprykkerklubben Reading på en fireårig kontrakt.

Pavel Pogrebnyak kommer transferfrit efter at have tilbragt halvdelen af sidste sæson i Fulham, hvor han opnåede relativt stor succes med seks mål i tolv kampe.

“Vi er henrykte. Det har været en lang proces at hente Pavel til klubben, og nu er han officielt Reading-spiller, og alle glæder sig til at arbejde sammen med ham. Jeg har mødt Pavel, han er en herlig fyr. Hans arbejdsmoral er fantastisk, og jeg er sikker på at han blive meget vigtig for os i de kommende år,” fortæller manager Brian McDermott i en pressemeddelelse.

Pogrebnyak har tidligere spillet for Spartak Moskva, Tom Tomsk, Stuttgart og Fulham. Han har spillet 33 kampe for de russiske landshold og scoret otte mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE