Officielt: Problembarnet vender retur til Sampdoria

0

SampdoriaSampdoria har hentet den 33-årige angriber, Antonio Cassano, tilbage til klubben. Cassano har skrevet en toårig aftale med klubben.

33-årige Antonio Cassano kom lørdag på plads i sin nye klub, efter at han var arbejdsløs siden Parma blev tvangsnedrykket i januar måned, grundet økonomiske problemer.

Cassano har valgt at skifte tilbage til Sampdoria, som han spillede for i perioden 2007 til 2011, hvor han havde god succes.

Sampdorias præsident Massimo Ferrero har store visioner for Cassano, der tidligere har været lidt af et problembarn i nogle af sine klubber.

“Jeg henter ham ikke bare for to år, men for at han kan blive vores symbol. Han kan bevise, at han er en stor mand,” fortæller Massimo Ferrero ifølge nyhedsbureauet ANSA.

Cassano nåede små 100 Serie A-kampe med 35 mål til følge sidst han repræsenterede Sampdoria.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE