Officielt: PSG køber fransk Premier League-back

0
Officielt: PSG køber fransk Premier League-back

Foto: Shutterstock

Den 33-årige Lucas Digne har været en profil for Aston Villa i flere sæsoner, men nu er tiden i Premier League ovre, eftersom franskmanden skifter til Paris Saint-Germain.

Et klubskifte for den 33-årige franskmand, Lucas Digne, har været meldt lige op over et stykke tid.

Nu er et skifte tilbage til moderlandet, Frankrig, blevet en realitet, idet forsvars-spilleren skifter til Champions League-mestrene fra Paris Saint-Germain.

Det meddeler den franske storklub på sin hjemmeside søndag aften, hvor Digne selv udtaler sig på følgende vis:

“Det er et stort tegn på tillid, og jeg er glad for at være tilbage i Paris Saint-Germain. Jeg er også imponeret. Klubben har ændret sig, den har nået et helt nyt niveau”.

Venstre-backen har en fortid i netop PSG som han første gang skifte til tilbage i 2013.

Senere har Digne spillet for både Everton og Aston Villa i Premier League, hvor det hos sidstnævnte blev til 182 kampe.

Dignes kontrakt med PSG udløber i sommeren 2029.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE