Officielt: PSG-talent får fire år i Odense

0

Officielt: PSG-talent får fire år i OdenseOB har fået fingrene i et stærkt kort i den 22-årige afrikaner Cedric N’Koum. Angriberen, der kom fra franske Paris Saint-German, får en fireårig kontrakt.

OB forsøger at komme tilbage til toppen af dansk fodbold, og første skridt er taget med signingen af den 22-årige Cedric N’Koum, der er et produkt af den parisiske talentfabrik i Paris Saint-German. Her han har spillet for en lang række af klubbens talenthold.

N’Koum har vekslet et prøveophold, hvor han har imponeret sportsdirektør Poul Hansen, til en fast kontrakt.

”Vi har fået en meget teknisk dygtig spiller, der har stor gennembrudsstyrke og et fremragende spark. Han er driblestærk og med en god fysik,” udtaler Poul Hansen i en pressemeddelelse til klubbens hjemmeside og fortsætter:

”Han kan spille begge kanter eller pladsen som hængende angriber, så han er en spiller med mange muligheder. Selvfølgelig skal han bruge lidt tid til at vænne sig til dansk fodbold, men han har utrolig gode forudsætninger qua sin fodboldopdragelse i Paris Saint-Germain, så jeg forventer, at han hurtigt bliver en værdifuld del af truppen.”

Den camerounsk fødte angriber får spillertrøje nummer 23 i Odense.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE