Officielt: QPR hapser Julio Cesar

0

Officielt: QPR hapser Julio CesarGårsdagens rygter blev i dag realiseret og Queens Park Rangers har forstærket målmandsposten med den rutinerede Julio Cesar, der har store drømme med klubben.

Julio Cesar var en færdig mand i Inter efter at han i går fik ophævet sin kontrakt med Serie A-klubben. Men lang til som klubsøgende skulle Julio Cesar ikke bruge, og nu er han allerede på plads i Queens Park Rangers, hvilket ikke er nogen overraskelse.

Den 32-årige keeper er en fast del af det brasilianske landshold, og har spillet 64 kampe for landsholdet. Han fik i alt syv sæsoner i Inter, hvor højdepunktet uden tvivl var the treble med Jose Mourinho.

Nu gælder det England og Queens Park Rangers for Julio Cesar, der er meget optimistisk omkring sin egen og klubbens fremtid i Premier League.

“Jeg har mange drømme for QPR. At spille godt for fansene, manageren, formanden og mig selv. At på et tidspunkt slutte i top-fire og kvalificere os til Champions League, og så en dag vinde mesterskabet,” siger Julio Cesar til Daily Mail, og uddyber:

“Det er muligt. Få for år siden troede ingen, at Manchester City kunne vinde Premier League. Så vi skal drømme. Når man drømmer, kan tingene lykkes. Derfor kom jeg hertil,” afslutter målmanden med de store forventninger.

QPR tabte premieren i Premier League med 5-0, hvor den nuværende førstemålmand Robert Green droppede fælt.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE