Officielt: Real henter angriber og “Den nye Roberto Carlos”

0

Real MadridReal Madrid har i dag købt to talentfulde spillere. Det drejer sig om den 23-årige angriber Eero Markkanen samt den 18-årige venstreback, Abner Felipe Souza De Almeida.

Real Madrid har i dag sikret sig to spillere, der skal forstærke holdets reservehold i første omgang, Castilla, som ledes af Zinedine Zidane.

Først købte Real den 23-årige finne Eero Markkanen, der skifter fra AIK Stockholm efter kun 14 kampe for klubben.

“Eeros skifte fra AIK til Real Madrid kan blive den økonomisk største handel for AIK Fotboll gennem tiderne. Vi sælger en spiller, som har været hos os i godt seks måneder, til verdens største klub. Det gør mig uhørt stolt, og stoltheden bliver ikke mindre efter at have lyttet til de planer og fremtidsvisioner, som Real Madrid har for Eero,” siger han til klubbens hjemmeside ifølge BT.

Den 197 centimeterhøje angriber skiftede til AIK i oktober måned, og nåede at score seks mål i 14 kampe.

Foruden Markkanen, hentede Real Madrid også det 18-årige brasilianske venstreback-talent, Abner Felipe Souza De Almeida, i klubben Coritiba.

Abner, som han bedst kendes som, regnes for at være ét af de største talenter i brasiliansk fodbold netop nu. Han bliver også kaldt “Den nye Roberto Carlos”.

Real Madrid købte Abner foran næsen på AS Roma, forlyder det.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE