
Foto: AC Milan
Real Madrid hentede offensivspilleren Brahim Diaz i Manchester City for halvandet år siden, da stortalentet var utilfreds med spilletiden.
Siden da har Diaz dog kun spillet 21 kampe for Kongeklubben.
Derfor er parterne nu blevet enige om, at 21-årige Brahim Diaz søger nye græsgange midlertidigt.
Han skifter således til AC Milan på en etårig lejeaftale, som altså gælder for hele den kommende sæson.
Brahim Diaz’ kontrakt med Real Madrid gælder helt frem til sommeren 2025.
Diaz har endnu ikke debuteret på Spaniens A-landshold.