Officielt: Real og Adidas indgår rekordaftale

0
Officielt: Real og Adidas indgår rekordaftale

Foto: shutterstock.com

Real Madrid og tyske Adidas har indgået en ny tøjsponsor-aftale, som er den største i historien. Den løber til 2028.

Real Madrid har forlænget samarbejdet med klubbens tyske tøjsponsor, Adidas.

Den nye aftale gælder frem til juni måned 2028, og dermed er det tredje årti, hvor parterne vil samarbejde.

“Real Madrid og Adidas er to af de mest ikoniske brands i sportens verden. Det er et naturligt skridt at forlænge vores succesfulde aftale frem til 2028. I samarbejde vil vi fortsætte den strategiske alliance, der hjælper os med at forblive førende inden for fodbold,” fortæller præsident Florentino Perez til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Adidas er en ideel sponsor for os. Adidas leverer det bedste udstyr, så vi kan præstere på- og udenfor banen, og de har fantastiske, originale produkter til vores fans verden over – vi kommer til at have succes sammen i årene frem.”

Aftalen indbringer ifølge flere medier 120 millioner euro om året. Det svarer til knap 900 millioner kroner, og dermed er det den største tøjsponsor-aftale i verden mellem et brand og en fodboldklub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE