Esbjerg fB har fredag skrevet en treårig kontrakt med den 23-årige angriber, Robin Söder. Han er købt i IFK Göteborg.
Esbjerg fB kunne fredag oplyse, at de har sikret sig den 23-årige angriber Robin Söder. Han er blevet købt i svenske IFK Göteborg.
Söder har underskrevet en kontrakt, der gælder i de næste tre sæsoner.
“Jeg trænger både som menneske og spiller til nye udfordringer, og jeg kommer til en klub ikke så langt hjemmefra og en bedre liga. Det er mit indtryk, at danske hold har et højere teknisk niveau og spiller med mere tempo end holdene i Allsvenskan, der satser mere på længere bolde op ad banen. Esbjerg forekommer at være en god klub, både sportsligt og socialt,” siger Robin Söder til Esbjergs hjemmeside.
I IFK Göteborg nåede Söder at score 45 mål i sine 193 kampe for klubben.