
Foto: Shutterstock
Evertons colombianske offensivspiller, James Rodriguez, er i de seneste dage blevet sat i forbindelse med et skifte til en klub fra Qatar.
Onsdag blev det så en kendsgerning, at Rodriguez skifter til Al Rayyan SC fra Qatar.
Transfersummen lyder på otte millioner euro, svarende til knap 60 millioner kroner.
30-årige James Rodriguez nåede kun at spille en enkelt sæson i Everton, som han skiftede til fra Real Madrid på en fri transfer i sommeren 2020.
Rodriguez nåede at spille 26 kampe, hvor han scorede seks mål og leverede ni assists.
I Al Rayyan SC skal han spille under den franske fodboldlegende, Laurent Blanc, som bliver hans nye cheftræner.
I sidste sæson endte klubben på tredjepladsen, mens de i indeværende sæson ligger nummer ti med to point på kontoen efter tre spillerunder.