
Foto: Shutterstock
Den 26-årige dansker, Mads Roerslev, forlader nu Brentford og Premier League.
I stedet skal danskeren repræsentere Premier League-nedrykkerne Southampton.
Roerslev har signeret en fireårig aftale.
“Mads kommer til os med masser af erfaring, både fra Premier League og Championship. Han ved, hvad der skal til, ikke kun for at rykke op fra denne række, men også for at bygge videre på allerhøjeste niveau, fortæller Southamptons tekniske direktør Johannes Spors til klubbens hjemmeside.
Mads Roerslev nåede at spille 146 førsteholdskampe for Brentford, siden han kom til klubben i sommeren 2019.
I sidste sæson var han udlejet til Bundesliga-klubben Wolfsburg.