Officielt: AS Roma henter CSKA-bomber

0

AS RomaAS Roma har lejet CSKA Moskvas målfarlige angriber, Seydou Doumbia, for resten af denne sæson.

AS Roma sagde tidligere på ugen farvel til Mattia Destro, der nåede at lave hele 29 mål i 68 kampe i den bordeauxrøde trøje.

Nu har Serie A-klubben dog hentet en anden mand til Rom med mål i støvlerne til at udfylde tomrummet efter den italienske landsholdsangriber.

CSKA Moskva meddeler nemlig på sin hjemmeside, at de har udlejet Seydou Doumbia til Roma for resten af denne sæson.

Den 27-årige ivorianske bomber har siden 2010 lavet 84 mål i 130 kampe for russerne, og alene i denne sæson er det blevet til 7 scoringer i den bedste russiske fodboldrække og 3 mål i Champions League for Seydou Doumbia.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE