Officielt: Roma henter Fiorentina-profil

0
Officielt: Roma henter Fiorentina-profil

Foto: Shutterstock

Den 26-årige midtbanespiller Jordan Veretout skifter fra Fiorentina til Serie A-kollegerne fra Roma. Det meddeler hovedstadsklubben.

Roma har i dag handlet ind hos Fiorentina.

Den italienske hovedstadsklub meddeler således på sin hjemmeside, at de har hentet Jordan Veretout fra Serie A-kollegerne.

I den kommende sæson skal Veretout spille på leje i Roma, og efterfølgende er klubben bundet til at købe den franske midtbanespiller permanent.

Den permanente kontrakt, der altså træder i kraft næste sommer, løber frem til sommeren 2024. Alt i alt skal Roma betale cirka 125 millioner kroner for Veretout.

26-årige Veretout, der tidligere i karrieren har optrådt for blandt andet Nantes og Aston Villa, har været fast mand i de to sæsoner, han nåede at tilbringe i Fiorentina.

Det blev til 67 kampe og 13 mål i Fiorentina-trøjen for Veretout.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE