AS Roma meddeler her til aften, at de har lejet Atletico Madrids Nikola Kalinic og Henrikh Mkhitaryan fra Arsenal for resten af indeværende sæson.
AS Roma sendte tidligere på aftenen klubbens tjekkiske angriber Patrik Schick på leje i RB Leipzig.
Nu har den italienske hovedstadsklub så hentet to offensivspillere ind på lejeaftaler for resten af den igangværende sæson.
Således er den kroatiske angriber Nikola Kalinic og den armenske offensive midtbanespiller Henrikh Mkhitaryan hentet i henholdsvis Atletico Madrid og Arsenal.
I den nye sæson er Roma ikke startet overbevisende i Serie A, hvor det kun er blevet til to point i de første to opgør mod Genoa og Lazio.