Officielt: Roma snupper Verona-profil

0

AS RomaAS Roma har sikret sig papirer på Verona-profilen, Juan Iturbe. Romerne betaler 165 millioner kroner for offensivspilleren.

Juan Iturbe var én af de store profiler i Serie A i sidste sæson. Derfor var det også givet, at Verona ville have svært ved at holde på offensivspilleren denne sommer.

Juventus har længe bejlet til Iturbe, men i stedet blev det rivalerne fra AS Roma, der løb med spillerens underskrift.

21-årige Iturbe har nemlig signeret en femårig kontrakt med AS Roma.

Romerne må betale 165 millioner kroner til Verona for argentineren. Hvis Iturbe præsterer godt, kan beløbet stige yderligere.

I sidste sæson spillede Iturbe 33 kampe for Verona, hvor det lykkedes ham at score otte mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE