Inter har tirsdag bekræftet, at Walter Samuel er tilbage i klubben. Denne gang ikke som spiller, men som assistenttræner for Stefano Pioli.
Den i dag 38-årige Walter Samuel nåede at spille ni år i Inter, hvor han var med til at vinde fem mesterskaber og en Champions League-titel blandt andet.
Sidste sommer valgte Samuel at indstille fodboldkarrieren, men det betyder ikke, at han har glemt Inter Milan.
Tirsdag kunne klubben nemlig meddele, at Walter Samuel er udpeget som ny assistenttræner for cheftræneren Stefano Pioli.