Santiago Cazorla González, eller bare Santi Cazorla , er officielt skiftet til Arsenal på en længerevarende kontrakt. Det oplyser klubbens officielle hjemmeside.
Den spanske landsholdsspiller Santiago Cazorla er efter lang tids vedholdende rygter endelig præsenteret i Arsenal. Han skifter fra Malaga, der har fået hele fodboldverdenens opmærksomhed de seneste dage, efter at deres store økonomiske problemer er afsløret.
Det har medført en spillerflugt på rygtebørsen, men nu realiseres et skiftene. Santi Cazorla skifter på en længerevarende kontrakt til London-klubben.
Den 27-årige kantspiller blev året spiller i Spanien, ligesom har har medvirket til spansk sejr ved EM-slutrunderne 2008 og 2012. Han har spillet 45 landskampe og scoret seks mål.
Santi Cazorla skiftede til Malaga fra Villarreal før sidste sæson, hvor han hjalp klubben til en flot fjerdeplads og Champions League-kvalifikation.