Den 20-årige, danske angriber, Jens Odgaard, bliver udlejet fra Serie A-klubben Sassuolo til hollandske Heerenveen.
Odgaard har skrevet under på en etårig lejeaftale med hollandske Heerenveen. Den danske angriber skifter dermed fra italienske Sassuolo.
Odgaard fik Serie A-debut for Saussuolo i den forgangne sæson, men han nåede blot 15 minutter på banen for førsteholdet.
I Heerenveen bliver Odgaard holdkammerat med den danske trio Daniel Høegh, Andreas Skovgaard og Emil Frederiksen.
Inter er fortsat i besiddelse af en tilbagekøbsklausul på Jens Odgaard, efter at de solgte ham til Sassuolo sidste sommer.