32-årige Stephane Sessegnon var uden klub, efter at hans kontrakt udløb med West Bromwich Albion. Nu er han skiftet transferfrit til Montpellier.
Den 32-årige offensivspiller, Stephane Sessegnon, har i de sidste fem og halvt år repræsenteret klubber i Premier League.
Først for Sunderland og siden hen for West Bromwich Albion, som i 2013 slog klub-transferrekord for at sikre sig Benins landsholdsanfører.
Sessegnons kontrakt med WBA udløb dog denne sommer, og eftersom at den ikke er blevet forlænget, så var han transferfri.
Nu har offensivspilleren dog valgt at vende retur til Ligue 1, hvor han tidligere har spillet for Paris Saint-Germain, Le Mans og Creteil.
I de næste to år skal han tørne ud for Montpellier.
I skrivende stund ligger Montpellier på en 16.-plads i Ligue 1 efter syv spillerunder med seks point på kontoen.