Atletico Madrids cheftræner Diego Simeone har i dag skrevet under på en ny kontrakt med klubben. Den gælder frem til sommeren 2020.
Atletico Madrid har forlænget med klubbens succesfulde cheftræner, Diego Simeone.
Simeone skrev senest under på en kontraktforlængelse i foråret 2015, som oprindeligt løb frem til sommeren 2020.
Men sidste sommer valgte parterne at forkorte aftalen, så den blot løb frem til sommeren 2018.
Dagens nye underskrivelse betyder dog, at Simeone og Atletico har papirer på hinanden frem til sommeren 2020.
Argentineren har stået i spidsen for Madrid-klubben siden 2011, hvor han har ført holdet frem til to Champions League-finaler samt et spansk mesterskab.