Officielt: Simon Kjær permanent til Milan

0
Officielt: Simon Kjær permanent til Milan

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsanfører, Simon Kjær, skifter permanent til AC Milan. De har benyttet sig af købsoptionen i lejeaftalen.

AC Milan har i det seneste halve år haft Simon Kjær i truppen, og lejeaftalen med spanske Sevilla bliver nu omdannet til en permanent aftale.

Det betyder, at milaneserne har købt den danske landsholdsanfører og udstyret ham med en kontrakt frem til sommeren 2022.

Ifølge italiensk presse, så lyder transfersummen på 26 millioner kroner. Det skulle være beløbet, som var aftalt i den købsoption, som danskeren havde i lejeaftalen.

Danskeren skifter permanent den 1. september 2020, når den nuværende lejekontrakt udløber.

31-årige Kjær har i denne sæson hidtil spillet 13 kampe for AC Milan.

AC Milan indtager 7.-pladsen i Serie A, hvor de har 26 point op til Juventus på førstepladsen, mens de har 18 point op til Inter og Lazio på henholdsvis 3.- og 4.-pladsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE