FC Midtjyllands offensive profil, Pione Sisto, er søndag aften blevet solgt til spanske Celta Vigo.
FC Midtjylland bekræfter søndag aften, at man har solgt Pione Sisto til den spanske klub, Celta Vigo.
“Vi er rigtig stolte af handlen. Akademiet har igen bevist sit værd. Pione er en lokal knægt fra Tjørring, vi nu har solgt til en stor udenlandsk klub. Det er både klubsamarbejdets, akademiets og førsteholdets fortjeneste, så stor ros til alle i FC Midtjylland,” siger Claus Steinlein til klubbens hjemmeside.
I Celta bliver Pione blandt andre holdkammerat med danske Daniel Wass.
Sisto nåede at spille 90 Superliga-kampe i FCM-trøjen.