Officielt: SønderjyskE skriver med Bo Storm

0

SønderjyskESønderjyskE kunne i dag bekræfte, at man henter den 26-årige kantspiller, Bo Storm, til Superligaen. Spilleren får en kontrakt på to og et halvt år.

Bo Storm har tidligere bekendtskab med Superligaen, da han før i tiden har tørnet ud for blandt andre AGF og FC Nordsjælland, men måtte i sidste sæson befinde sig i 1. division, hvor han repræsenterede HB Køge.

Nu får danskeren gensyn med Superligaen, da han for de næste to sæsoner skal spille for SønderjyskE, som får glæde af ham med omgående virkning.

”SønderjyskEs Superliga-mandskab får med omgående virkning tilgang af den 26-årige kantspiller Bo Storm, der tiltræder på en to og et halvt-årig kontrakt,” lyder det på klubbens hjemmeside, og sportschef, Ole Nielsen udtaler:

”Vi får i Bo Storm en rigtig dygtig offensivspiller, der kan dække flere positioner på banen. Han er hurtig og teknisk dygtig, og han har erfaring fra flere af de danske ungdomslandshold,” siger Ole Nielsen til hjemmesiden.

26-årige Bo Storm har erfaring fra dansk, såvel som fra udenlandsk fodbold, da han tidligere tilmed har repræsenteret italienske Pergocrema og hollandske Heerenveen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE