Southampton har torsdag forstærket angrebet med den 27-årige Shane Long, der er købt i Hull City. Angriberen har fået en fireårig aftale.
Southampton har sagt farvel til en stor mængde profiler i dette transfervindue, men torsdag forstærkede holdet sig med en ny angriber.
Saints har købt Hull City-angriberen, 27-årige Shane Long. Parterne har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2018.
Long skiftede til Hull i januar måned, efter at han havde spillet for West Bromwich igennem tre år.
I Hull nåede han at score fire gange i sine 15 kampe for klubben.
Ifølge engelske medier har Southampton betalt omkring 113 millioner kroner for Long.