Officielt: Southgate er ny engelsk landstræner

0

EnglandFA kunne onsdag meddele, at de har ansat Gareth Southgate som ny engelsk landstræner. Han har fået en fireårig kontrakt.

Sam Allardyce blev fyret som landstræner for England i september måned, efter at han blev afsløret i at omgå engelske regler om tredjepartsejerskab af spillere.

Hans midlertidige afløser blev Gareth Southgate, som blot skulle sidde på posten til man fandt en permanent løsning.

I dag har FA dog meddelt, at det bliver netop Southgate, der er den permanente landstræner-løsning.

Parterne har skrevet under på en fireårig kontrakt, hvilket betyder, at han skal bestræbe sig på at føre England til både VM i 2018 samt EM i 2020.

Hans første opgave som permanent engelsk landstræner bliver den 22. marts 2017, når englænderne møder Tyskland i en træningskamp.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE