Marc-Andre Ter Stegen har torsdag underskrevet en femårig kontrakt med FC Barcelona. Dermed er hans skifte nu officielt.
FC Barcelona kunne allerede mandag meddele, at man havde sikret sig den talentfulde, tyske målmand, Marc-Andre Ter Stegen, fra tyske Gladbach.
Torsdag ankom han til Barcelona, hvor han signerede en aftale, der gælder frem til sommeren 2019.
22-årige Ter Stegen er ikke udtaget til Tysklands VM-trup. Dermed får han mere tilvænningstid i Barcelona.