
Foto: Shutterstock
Den ghanesiske offensivspiller, Mohammed Kudus, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Premier Leagues største klubber, og nu har Thomas Frank og Tottenham købt ham.
Sent torsdag aften blev det officielt bekræftet, at Tottenham har handlet ind hos Premier League-konkurrenterne fra West Ham.
For Thomas Frank og co. har nemlig skrevet kontrakt med 24-årige Mohammed Kudus, der kommer til klubben fra West Ham.
Det bekræfter Tottenham selv på sin hjemmeside.
Ifølge mediet, The Athletic, er der tale om en transfersum på 475 millioner kroner for den tidligere FC Nordsjælland-profil.
Den 24-årige ghaneser nåede at spille 80 kampe for The Hammers, hvor det blev til 27 mål og 12 assists.
Tottenham meddeler, at Mohammed Kudus får trøjenummer 20, og har skrevet kontrakt med Spurs frem til 2031.
I landsholdsregi har Kudus 42 landskampe for Ghana, hvori han har fundet vej til netmaskerne hele 12 gange.