Officielt: Tottenham henter teenager i Leeds

0
Officielt: Tottenham henter teenager i Leeds

Foto: shutterstock.com

Tottenham har skrevet kontrakt med den 18-årige Leeds-kantspiller Jack Clarke, som i den kommende sæson bliver i Championship-klubben på en lejeaftale.

Champions League-finalisterne fra Tottenham er i gang med at fremtidssikre sit mandskab.

Således meddeler Spurs, at de har skrevet en fireårig kontrakt med den kun 18-årige kantspiller Jack Clarke, der kommer fra Leeds.

I den kommende sæson er Clarke dog stadig en del af Leeds-truppen. Tottenham har nemlig valgt at udleje ham til Championship-klubben indtil næste sommer.

Clarke optrådte i den forgangne sæson 25 gange for Leeds, som var tæt på at sikre sig oprykning til Premier League. Det blev til to scoringer for det unge offensivtalent.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE