Lyngby meddeler på sin hjemmeside, at de har skrevet en et-årig kontrakt med David Boysen, der tidligere har spillet over 100 kampe for klubben.
I januar fik David Boysen ophævet sin kontrakt med hollandske Roda.
Siden har kantspilleren været på udkig efter en ny arbejdsgiver. Og den har han fundet. Således bekræfter Lyngby på sin hjemmeside, at de har skrevet en et-årig kontrakt med Boysen.
Boysen har tidligere på sæsonen optrådt for både Brøndby og Roda, hvorfor han ville været spærret for at spille kampe i foråret, hvis han skrev under med en tredje klub.
Lyngby har dog søgt og fået dispensation hos DBU, så Boysen altså gerne må komme i aktion i forårssæsonen.
Boysen har tidligere spillet 129 kampe for Lyngby.