Officielt: Twente-kantspiller til FC Nordsjælland

0

Officielt: Twente-kantspiller til FC NordsjællandDen 23-årige offensivspiller Joshua John er blevet lejet for det kommende år hos de forsvarende mestre FC Nordsjælland. Han skal sikre succes i Champions League.

FC Nordsjælland har hentet hollandske Joshua John fra Twente på en lejeaftale, der løber sæsonen ud. Det oplyser mesterklubben på deres hjemmeside.

23-årige John har bestået lægetjekket og skal derfor gøre sig klar til at hjælpe til nordsjællandsk succes i det kommende års Champions League-gruppespil, som de danske mestre sikrede sig igennem sidste sæsons Superliga.

Lejeaftalen indeholder en købsoption såfremt at Joshua John får succes i FC Nordsjælland.

“Det er en spiller, som vi har set godt og grundigt på. Vi er sikre på, at han kan tilføre os noget nyt. Og vi glæder os til at arbejde ham ind i holdet. Det er en spiller med fart, og som er dygtig i gennembrudsspillet. Vi ser frem til et fælles stykke arbejde med at få ham ind i truppen, som også giver den øget konkurrence om pladserne,” udtaler en svært tilfreds træner, Kasper Hjulmand til klubbens hjemmeside. Også spilleren selv er glad for arrangementet og udtaler følgende:

“Det er en god mulighed for mig, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang. Jeg var meget imponeret over FC Nordsjælland i den træningskamp vi spillede mod hinanden i Holland. Min følelse er rigtig god, og jeg var ikke i tvivl da min agent henvendte sig,” siger offensivspilleren, der lægger vægt på Champions League-fodbolden som en stor gulerod:

“Det er en ny oplevelse og et nyt land. Jeg glæder mig til at udvikle mig som spiller i den danske liga, og så er muligheden for Champions League bare en ekstra stor oplevelse,”

Joshua John, der kan dække både højre og venstre kant/angriber, passer perfekt ind i FCN’s 4-3-3-system. Han får trøjenummer 15 for klubben i den kommende sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE