Valencia og anfører Daniel Parejo har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2020.
Daniel Parejo bar i den forgangne sæson anførerbindet i Valencia, hvor den 26-årige midtbanespiller – blandt andet via topscorertitlen – førte klubben op på en Champions League-givende fjerdeplads.
Nu er han så blevet belønnet med en ny kontrakt, der binder ham til flagermusene frem til sommeren 2020.
”Det er en af de bedste dage i mit liv. Hele verden ved, det var, hvad jeg ønskede, og jeg var hele tiden sikker på, at vi ville blive enige.”
”Jeg har altid sagt, at der ikke findes en klub, hvor jeg vil være mere lykkelig. Jeg er meget glad her, kan identificere mig med klubben og kan kun takke klubben og dens fans for deres tro,” siger anføreren til klubbens hjemmeside.
Daniel Parejo kom til Valencia i 2011 fra Getafe.