Officielt: Valencia har udnævnt ny træner

0

Valencia CFValencia har i dag offentliggjort holdets nye cheftræner. Valget er, ganske som ventet, faldet på Juan Antonio Pizzi.

Valencias resultater har været meget svingende i denne sæson, og det kostede for nylig cheftræner Miroslav Djukic jobbet.

Siden har rygterne gået om en erstatning, hvor Juan Antonio Pizzi blev udpeget som favorit til jobbet.

I dag kunne klubben sætte en tyk streg under disse spekulationer, da det blev en kendsgerning.

45-årige Pizzi er dermed holdets nye cheftræner. Han har samtidig taget sin assistenttræner Manuel Suarez og fysiske træner Alejandro Richino med fra sin seneste arbejdsgiver, San Lorenzo, oplyser Valencia.

Pizzi vandt senest det argentinske mesterskab med netop San Lorenzo.

Valencia indtager i øjeblikket en skuffende 11.-plads med blot 20 point efter 17 spillerunder. De har dermed 26 point op til FC Barcelona på førstepladsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE