Valencia har tirsdag købt Mathew Ryan i Club Brügge. Ryan er blevet udstyret med en seks år lang kontrakt med spanierne.
Club Brügge har tirsdag solgt deres australske målmand Mathew Ryan til spanske Valencia.
Ryan har samtidig skrevet under på en seksårig kontrakt med klubben.
Valencia har spejdet efter en keeper, siden Diego Alves pådrog sig en slem knæskade i slutningen af sidste sæson.
“Jeg er meget glad for at komme til en storklub som Valencia. Jeg ved at klubben er en institution i fodboldverdenen og det er et stort skridt i min karriere,” fortæller den nye Valencia-målmand til klubbens hjemmeside.
23-årige Ryan startede seniorkarrieren i Blacktown City, herefter skiftede han til Central Coast Mariners, hvor han spillede fra 2010 til 2013. Herfra tog han til Club Brügge, hvor han nåede at spille i to sæsoner.