Valencia har nu officielt sikret sig en ny angriber til klubben, da man køber den 31-årige portugiser, Helder Postiga, af Zaragoza og giver ham to år i klubben.
Valencia måtte forleden tage afsked med klubbens stjerneangriber, Roberto Soldado, da den spanske målmager tog turen til England for at spille for Tottenham.
Den spanske klub var dermed på udkig efetr en ny angriber til at udfylde den tomme plads oppe foran. Den er nu fundet i den rutinerede angriber, Helder Postiga.
”Valencia Club de Fútbol er nået til enighed med Real Zaragoza SAD angående transferen af den portugisiske landsholdsspiler, Helder Postiga, for de næste to sæsoner,” lyder det på klubbens hjemmside.
Dermed har Valencia for de næste to sæsoner altså sikret sig Helder Postiga, som tidligere i sin karriere har repræsenteret klubberne Porto, Tottenham og Sporting Lissabon.
31-årige Helder Postiga har i sin karriere i alt hjulpet sine klubber til ni trofæer, hvoraf tre af dem har været som vinder af den portugisiske liga.