Officielt: Valencia udlejer Banega – henter Araujo

0

Valencia CFSvingdøren i Valencia rullede i pendulfart til sidst i transfervinduet, hvor man vinkede farvel til midtbaneprofilen, Banega, men hentede angriberen, Araujo.

Den spanske Primera Division-klub, Valencia, er økonomisk i knæ, men det har ikke holdt klubben til et stille transfervindue. Spillerne er fløjet ind og ud.

Som det allersidste fredag aften udlejede klubben midtbaneprofilen, Ever Banega, der har spillet mere end 162 kampe for spanierne, til argentinske Newell’s Old Boys for resten af denne sæson.

Men samtidig med, at man skippede landsholdsspilleren hjem til Argentina, hentede Valencia også den blot 20-årige brasilianske angriber, Vinicius Araujo, i Cruzeiro.

Den spanske klub, der netop nu frister en tilværelse på tiendepladsen i Primera Division, har købt 50 procent af rettighederne til den talentfulde frontløber, hvilket de har betalt ca. 26 mio. kroner for.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE