Tottenham og midterforsvareren Jan Vertonghen har fredag forlænget samarbejdet. Den nye kontrakt gælder til sommeren 2019.
Tottenham forstærkede sig tilbage i sommeren 2012 med forsvarsspilleren Jan Vertonghen, der blev hentet i hollandske Ajax Amsterdam.
Siden har har den belgiske forsvarer spillet 179 officielle kampe for Spurs.
I dag kunne midterforsvaret så forlænge sin kontrakt med klubben. Den nye aftale løber i et år mere end den gamle, hvilket betyder, at den gælder til sommeren 2019.
29-årige Vertonghen har i denne sæson spillet 17 kampe for klubben hidtil.
“Da jeg først havde skrevet under, blev jeg meget lettet og glad. Jeg er meget glad for at være her, og fremtiden ser god ud, og jeg er glad for at være en del af den,” fortæller Jan Vertonghen via klubbens officielle Twitter-profil.