FC Barcelona meddeler, at klubbens nye cheftræner Tito Vilanova har fået en toårig aftale.
FC Barcelonas succestræner Josep Guardiola meddelte sit stop i april måned, hvorefter klubben præsenterede assistenten Tito Vilanova som ny cheftræner.
Siden da har parterne forhandlet om de sidste detaljer i kontrakten, og catalanerne kan nu offentliggøre, at parterne har signeret en toårig kontrakt.
42-årige Vilanova får nu til opgave at løfte arven efter Guardiola, som opnåede imponerende 14 titler på fire sæsoner.