Mandag kom aftalen officielt på plads mellem David Villa og New York City FC. Den 32-årige angriber har skrevet en treårig kontrakt.
David Villa fortsætter karrieren i USA, nærmere bestemt hos New York City FC. Aftalen blev officiel i dag, da Villa kunne signere en treårig aftale.
“Det er et historisk og spændende øjeblik for City-familien og opførslen af New York City Football Club. Jeg kender David rigtigt godt. Han er en af de bedste spillere i verden, en ægte vinder, og på et fremragende sted i sin karriere. Jeg er sikker på, at newyorkere vil nyde at se ham spille for deres by,” fortæller City-direktør, Ferran Soriano, til klubbens hjemmeside.
New York City FC er en del af Manchester Citys imperium, og i næste sæson rykker klubben ind i den bedste række, Major League Soccer, også kendt som MLS.