Den kriseramte spanske klub, Villarreal, har købt en ny angriber i brasiliansk fodbold. Det er den argentinske angriber, Alejandro Martinuccio, man har hentet.
Villarreal er i denne sæson blevet ramt af en krise. Den Gule Ubåd ligger og synker under nedrykningsstregen og en topplacering synes at være langt væk. Problematikken har især været manglende mål oppe foran. Man har således kun scoret 18 mål i 20 kampe i denne sæson.
Nu skal den argentinske angriber, Alejandro Martinuccio, så lave om på dette. Spanierne har nemlig lejet den 24-årige målmager hos Fluminense. Dermed bliver han klubbens første forstærkning i dette transfervindue.
Dermed lader det ikke til, at Villarreal vil hente Nicki Bille tilbage fra udlejningen hos Elche. Derudover råder man over angribere som Nilmar, Marco Ruben og Giuseppe Rossi. Sidstnævnte er dog skadet.